Hos Kennel Søglimt har vi haft glæden af at dele livet med flere fantastiske Broholmere, som hver især har sat deres præg på vores opdræt og vores hjerter. Det hele begyndte med Freya – en enestående hund og grundlægger af Kennel Søglimt. Hun var hos os i otte fantastiske år, før vi måtte tage afsked.
Vi har også haft Søglimts Nalah, en elsket datter af Freya, som vi desværre måtte sige farvel til i en alt for ung alder på grund af en skade. Hendes tid blev kort, men hun efterlod dybe spor hos os.
Her på siden kan du møde både vores nuværende tæver og de hunde, der har været med til at forme, hvem vi er som kennel og familie
Freya var en enestående hund og grundlægger af Kennel Søglimt
De siger, at man ikke kan nøjes med én broholmer – og det kan vi kun bekræfte.