Hos Kennel Søglimt i Roskilde opdrætter vi sunde, racetypiske Broholmere med fokus på temperament, trivsel og ansvarlighed.
Vores rejse med Broholmeren begyndte i 2016, da vi fik vores første tæve, Freya.Freya kom til os fra Kennel Perzenta, og hun blev hurtigt en elsket del af vores familie. Gennem årene har vi udviklet et tæt venskab og samarbejde med opdrætteren, som har været med til at forme vores passion for Broholmer-racen.
Freya viste sig hurtigt at være en enestående hund og opnåede flere imponerende titler, herunder både Dansk og Svensk Champion samt Københavns Vinder. Vores interesse for Broholmere voksede, og vi deltog i DKK hundeudstillinger, hvor vi lærte endnu mere om racen.
For at kunne opdrætte på et ansvarligt og professionelt niveau tog både Nick og Anja opdrætteruddannelsen.Det var starten på etableringen af Kennel Søglimt. Vi har altid haft et stærkt fokus på sundhed, temperament og racetypiske træk, og vi har haft fornøjelsen af at opdrætte flere kuld hvalpe fra Freya, herunder et kuld, hvor vi beholdt vores hjertehund, Alva, som stadig er en del af vores familie.
Broholmere er mere end bare hunde for os – de er en livsstil.Vi har nu tre fantastiske Broholmer tæver i huset, og vi er stolte af at bidrage til racens udvikling. Nick har også været aktiv i Broholmerselskabets avlsråd, og Anja engagerer sig fortsat i lokale arrangementer i kreds 1.
Hos Kennel Søglimt opdrætter vi med hjertet, og vi glæder os altid til at møde nye familier, der vil give vores hvalpe et kærligt hjem.Vi er dedikeret til at opdrætte sunde og stabile Broholmere, der vil bringe glæde i mange år fremover.